Psykolog Gry Secher

Kognitiv terapi

I kognitiv terapi er målet, at man skal komme til at føle sig godt tilpas igen og få mulighed for at leve det liv, man ønsker, uden at være hæmmet af angst, nedtrykthed, andre ubehagelige følelser eller gennemgående negative mønstre. I kognitiv terapi arbejder man blandt andet med den måde man tænker på. Det gør man for at kunne handle anderledes, have det godt i sin krop og få et følelsesliv som er i balance Kognitiv terapi bygger på et åbent samarbejde mellem terapeut og klient, hvor begges antagelser om klientens problemer og mulige løsninger diskuteres og afprøves. Man arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser, handlinger og kroppens reaktioner og ikke alene har den måde at arbejde på vist sig at virke bedst for de fleste, det giver også mening for mig og de mennesker, jeg hjælper.